De uønskede piger

Endnu engang bliver blikket rettet mod pigerne i Kina – tidligere var det deres små fødder, nu er det deres liv.

Kina har siden 1979 ført etbarnspolitik, hvilket betyder at et par blot må få ét barn (Der gives dog nogle steder dispensation til barn nr. 2, hvis barn nr. 1 var en pige eller handicappet). Loven er blevet lavet for at bremse overbefolkningen af Kina. Der blev nemlig forudsted at overbefolkningen i fremtiden ville betyde, at der blandt andet ikke ville være mad nok i Kina.

Selvom loven er lavet for at undgå et stort og væsentligt problem, er det bestemt ikke svaret på lykken – specielt ikke for det kvindelige køn.

Kina har nemlig en lang tradition, hvor de opfatter det kvindelige køn for mindre værdig. Kvinden vil nemlig ofte blot være en omkostning for en familie til hun engang bliver gift. Derfor er det mandelige køn at fortrække. Det kinesiske styre forsøger dog at ændre denne opfattelse hos befolkningen.

Nå, tilbage til etbarnspolitikken! – Eftersom det ikke er eftertragt at få en datter, resulterer dette desværre i at piger bliver forladt af deres forældre, aborteret efter scanning, som har konstateret kønnet eller slået ihjel efter fødslen.

De piger, som bliver forladt ender ofte på børnehjem, hvor man skulle tro de var i sikkerhed – men desværre. På flere børnehjem har de noget som kaldes dødsrum. Dødsrum er hvor man efterlader børn, oftest piger eller handicappet, til at dø. Dette foregår som regel ved at de får lov til at sulte ihjel. Derudover er forholdende på børnehjemmene simpelthen så forfærdeligt. Børnene bliver bundet fast til en stol med hul i sædet. Under sædet er der placeret en spand, som de kan tisse og pølle i – og ja, så får de lov til at sidde der det meste af dagen.

Jeg har herunder samlet 4 videoer, som er fra en dokumentar om de såkaldte dødsrum. – De er virkelig værd at se.

Reklamer

Torturer dyr for underholdning – i den vestlige verden!

Efter indlægget i går om levende dyr i nøgleringe blev jeg en smule besat af at finde ud af, hvordan det er vi egentlig behandler dyr. Jeg er i den forbindelse faldet over noget, som kaldes Snapperfest. Snapperfest finder sted i Ohio County, Indiana, hvor man altså skulle tro de har et okay syn på dyr – det er USA for pokker… Men nej.. Åbenbart ikke… Tjek lige videoen herunder, som viser, hvad dette event går ud på:

Er du også fuldstændig i chok?? Og, hvad var det lige, som skete? Jo… Man løber hen og tager en skildpadde op af karet.. løber tilbage med den… i dette tilfælde holder han den i halen.. og ja, så handler det om at få trukket skildpaddens hoved så langt ud, at du kan have din hånd omkring dens hals… Meningen med dette?? Ja.. Det er ren underholdning..

Videoen herunder viser mere uddybende, hvad det egentlig er, der foregår. Der bliver nemlig leget meget mere med skildpadderne. Her ses nemlig en pige-konkurrence, hvor det vist bare handler om at løbe hurtigst med en skildpadde… Tjek det.. og se, hvor mange gange de taber skildpadden.. Eller ja.. direkte smider den!! (Hvis du blot vil se denne pige-konkurrence, så gå over til 02:30 ca.)

Jeg er så meget i chok! Kan simpelthen ikke sætte ord på, hvor foraget jeg er… Altså det er USA!! Havde egentlig forventet at de havde et andet forhold til dyr, end det disse videoer viser.

Det er så sørgeligt 😦

Levende dyr i nøglering

Ja ja… Du læste rigtigt – Levende dyr i en nøglering!! Det er åbenbart et kæmpe hit i Kina… eller, det var det i hvert fald i 2011.

Man køber det lille dyr, som enten er en skildpadde, fisk eller en salamander i en 7 cm plastikpose… Og nej, der er ikke mulighed for at fodre dyret… Men det farvede væske i posen, skal eftersigende indeholde næringsstoffer, som vil holde dyret i live i flere måneder.

Jeg forstår simpelthen ikke denne “trend”, hvordan kan man på nogen måde forsvare at producere sådan en ting? Eller, forsvare at købe nøgleringen? – det er mig en gåde! Er vores kultur og følelser for dyr virkelig så anderledes end i Kina? – Og hvorfor?

Et af problemerne med dette marked er, at mange køber disse nøgleringe for at slippe dyrene fri – hvilket jo er en helt fantastisk tanke… men ja.. så holdes markedet jo oppe, for producenten er ligeglad med, hvad der sker med dyret i nøgleringen, når blot han har fået sine penge.

Noglegange kan jeg simpelthen blive så foraget over mennesket, for hold da op, hvor kan vi være onde – og hvorfor? Jeg synes jo det er givet at behandle dyr ordenligt og med respekt for, at det er et levene væsen.

Og med denne manglende respekt for et levende væsen og åbenlyse mangel på moral, tænker jeg bare… hvad er det næste?? Menneskefostre i nøgleringe? – Nej tak!.. Men, hvor går grænsen?

Tal ordenligt din $#%)&%#$£@!

Mobilselskabet Call me har netop udsendt en video med budskabet: “Tal ordenligt – det koster ikke noget!”. Jeg er super begejstreret for både videoen og budskabet – og det er simpelthen genialt af Call me, at lave sådan en reklame.

Én ting er at jeg er fuldstændig enig i, at vi taler utroligt grimt til hinanden. Jeg kan simpelthen blive så foraget over, hvordan vi i køen, i bussen eller i trafikken nærmest kan gå amok på fremmede mennesker? – Men jeg er da ikke selv uskyldig… Mit problem er i trafikken.. Men der er vinduet heldigvis rullet op, så jeg kan sidde og råde for mig selv:P – Ikke at det gør det okay.

Men jeg har svært ved at forstå, hvor al den vrede kommer fra? – Har vi virkelig så travlt, at vi har glemt høfligheden? Eller, hvad er der sket i vores samfund, der går det okay, at råbe sådan af andre mennesker.

Som nævnt tidligere synes jeg det er utrolig genialt af Call me – det er markedsføring på så højt niveau. For det første elsker jeg reklamer, som man rent faktisk gider at se – altså reklamer, man får noget ud af. Og nu siger jeg reklame.. men det er jo en slags skjult reklame.. Det talte budskab er – Tal ordenligt.. Men det egentlig budskab er jo – Få Call me… Og det er simpelthen så smart gjort af Call me. Da jeg så reklamen, var det første jeg gjorde at tjekke deres hjemmeside – det gør jeg normalt ALDRIG, når jeg ser en reklame.. – Det kan godt være jeg ikke skifter over til Call me, men de fik mig ind på deres hjemmeside, og jeg er nu på en anden måde beviste om, at de er der.. Så næste gange jeg vil have nyt mobilselskab, er jeg da ikke i tvivl om, at Call me bliver et selskab jeg tjekket ud.

På Call me’s Facebook side er der flere kommentarer til videoen, både fra kunder, men også fra folk, som bare vil rose dem.

“Super fed kampagne i kører med “Tal ordenligt”… :)”, “Jeg har ikke Call me, og har ikke tænkt mig at få det, men jeg er VILD med jeres “Tal ordentligt – det koster ikke noget”-reklamekampagne. FEDT! Det var bare det, jeg ville sige – hej! :-)”, “er lidt stolt af at være callme-kunde efter at have set den nye reklame! Tak for det :)”

Det er jo simpelthen så fedt, at få sådan noget respons fra en reklame… Jeg tror det hører til sjældenhederne. Måske det er fordi, det er en reklame med mening – det er ikke bare, åbenlyst, endnu et produkt, et firma vil have solgt, men det er noget vi kan forholde os til, og et budskab som er relevant.

Jeg er faldet over denne kommentar på Facebook:

“Jaja det er dejligt at i gør noget for det danske sprog…..???? Men i den bedste sendetid står min datter på 2 foran fjernsynet og gentager ordet “møgkælling”!!! Har i tænkt over hvor mange børn i egentlig lære at sige de her ord? Måske i burde overveje at sende reklamen på bestemte tidspunkter, for ellers mener jeg ikke i hjælper det danske sprog. Stram dog lidt op altså, det handler om at sælge abonnementer for callme og ikke om at ændre vores sprog. Men min datter har dig “udviklet” sit sprog, tak!”

– Svar fra Call me: “Tak for dit indlæg. Den vinkel du tager, vendte vi også da vi lavede filmen. Vores intention er selvfølgelig ikke at skabe nye grimme ord i sproget, men at sætte fokus på problemet. Ordene bliver allerede brugt i TV, og vi testede ordene hos de forskellige medier, og disse godkender ordene i dag – ikke for at lægge ansvaret der, men for at vise at det er blevet en del af vores sprogbrug. Og det er jeg enig med dig i er foruroligende.
Vi er kede af at din datter har taget et af de grimme ord til sig, Vi er flere hos Call me, som har børn og de børn som går i børnehave forstår kampagnen og dens budskab, så det handler nok også om at din datter er for lille til at forstå indholdet endnu – med god grund. Vi ønsker jo netop at stoppe den såkaldte verbale forurening og ikke fremprovokere den. For at stoppe den verbale forurening bliver vi nødt til at få folk op af stolene for at iscenesætte problematikken.
Ja, vi er et mobilselskab, men vi lever af kommunikation, derfor håber vi, at vi med denne kampagne måske kan gøre en forskel ved at sætte fokus på problemet.”

Personen her fremstiller jo en vigtig pointe og problematik, men som Call me selv skriver er opmærksomheden nødvendig, for at stoppe den verbale forurening, selvfølgelig ikke med den konsekvens, at lære børn nye grimme ord… Men at det er noget de har haft overvejelser omkring – hvilket man selvfølgelig også er nød til.

Men alt i alt er jeg virkelig begejstreret for denne reklame!  Og jeg synes det er værd at overveje sin opførelse overfor andre mennesker, der er jo ingen grund til at gøre livet surt, hverken for en selv eller for andre mennesker. ❤

Er kønsrollen konstrueret?

I øjeblikket raser debatten i Danmark og i udlandet –  er køn og kønsroller en konstruktion af det samfund, vi lever i? – eller er det givet fra naturens side?

Ja det er store spørgsmål, og det er jo nærmest umuligt at svare på, for det er vel en blanding af begge dele. Vi er jo fra naturens side forskellige – dreng og pige…. Vores kroppe er forskellige.

Men er kønsrollerne konstrueret? Både ja og nej. Tager vi et kig ud i naturen, påtager dyrene sig jo også forskellige kønsroller – er det ikke typisk hunnen, som tager sig af ungerne?  – det er for eksempel altid på abemor, at abeungen hænger… Er kvinder så mere omsorgsfuld fra naturens side? Og er det måske derfor vi har flere kvindelige pædagoger end mandelige? Og har det noget at gøre med, at det er kvinder, som kan føde?

Et sted, hvor jeg måske ser at kønsrollen er konstruerede, er omkring vores udseende – selvom grænserne også flyttes derinde for. Mange synes for eksempel at det er mærkeligt, hvis en dreng/mand har kjole, neglelak eller makeup på. Måske er det bestemt mænd, der er udsatte her. Kvinderne har måske formået at gøre sig så frie, at det er okay at have kort hår og bukser på.? – Altså hvem har egentlig bestemt at “kvinder ser sådan ud” og “mænd ser sådan ud”?

Tænker jeg tilbage på min egen barndom, har jeg i hvert fald aldrig lade mig begrænse af mit køn… Jeg kunne sagtens lege med perler.. Men jeg brugte næsten mere tid på at klatre i træer. Dukker-fasen var jeg ret hurtigt ovre – men derimod Barbiedukker.. puha.. dem var jeg vilde med.. og havde SÅ mange!! – men samtidige med at jeg var fuldstændig forelsket i min lyserøde barbieverden, kunne jeg den næste dag finde mine dinosaur frem, og lege med dem… – Og jeg har altså ikke nogle brødre.. men 3 søstre.. Vi ønskede os dinosauer.. og det fik vi..

Jeg ved ikke om jeg bare har været heldig at vokse op i et hjem, hvor jeg har haft mulighed for at lege med, hvad jeg ville, men ser jeg på mine veninder, kan jeg da huske at vi alle havde lidt af hvert… både “drenge” og “pige” legetøj…

Og selvom jeg husker mig selv om en rigtig girly-girl, hvor alt gerne skulle være lyserødt.. Og når mor kom hjem med to barbiedukker til mig og min ældste søster.. ja så kunne min verden gå under, hvis jeg ikke fik hende med lysthår og lyserød kjole.. ja så kunne min søster få hende med brunt hår og blå kjole.. for jeg skulle i hvert fald IKKE havde hende med drengefarver.. Ja så mener jeg ikke det på nogen måde har været skidt, for mine muligheder i livet.

For mig handler det ikke om at fjerne kønnene, men om at vi har lige muligheder som mennesker. Det er muligt at jeg ubevist lader mig begrænse af at være pige – måske da jeg skulle vælge uddannelse (tømmer, murer og mekaniker har i hvert fald aldrig været i mine tanker) Måske fordi jeg er opdraget som pige? Eller måske fordi mine interesser naturligt har lagt et andet sted?

Men det er en spændende diskussion, fordi det netop er svært at sige, om vores køn er konstrueret eller ej. Og om det er godt eller skidt. Jeg synes i hvert fald det har sat nogle tanker i gang hos mig.

At lide for skønheden

I over tusind år bandt de kinesiske kvinder deres fødder for at gøre dem små og smalle. Idealet var en fod, der var cirka otte centimeter lang og cirka 1,3 centimeter bred i tåspidsen.. AV!!! Prøv lige at se billederne…. Amen altså!! Jeg får helt ondt i mine fusser…

This slideshow requires JavaScript.

Fodbindingen begyndte ved hoffet i det 11. århundrede og spredte sig derefter til alle samfundslag. Trenden døde ud i første halvdel af det 20. århundrede.

Processen for at få fødderne til at se sådan ud tog to år – og var det rene tortur. Møderne begynde at binde pigerens fødder mens knoglerne stadig var bløde og føjelige… Pigerne var blot 5 år… Hver anden uge blev der skiftet til nye sko – som var en halv centimeter kortere end de forrige.. – igen.. AV AV AV!!!

Det var vigtigt at få pigerne til at gå under processen for at fremskynde forrådnelsen af kødet og sikre, at knoglerne var brækket ordentligt… Og ja efter to år i forbinding var foden nærmest død og følelsesløs… Og fire af tæerne var krøllet sammen under foden… det kan umuligt ha’ været behageligt….

Men.. Hvorfor gør det??

De bundne fødder var altafgørende for en kvindes skønhed… – SKØNHED?? WHAT?? Altså på de billeder.. der ser jeg alt andet end skønhed.. Men altså en smuk kvinde med naturlige eller for store bundne fødder ansås for grim, hvorimod en grim kvinde med smukt bundne fødder blev anset for smuk…. – jaaa… det gav nok mening dengang..

Men fødderne viste også en kvindes karakter… Havde en kvinde for store fødder anses hun nemlig for at være doven og utålmodig – og hun ville derfor ikke blive en god kone….

Men disse fødder var selvfølgelig også erotiske… De bundne fødder indtog nemlig en central rolle i kinesiske mænds frække fantasier og blev genstand for fanatisk tilbedelse. Selv lugten fra det rådnende kød kunne virke ophidsende og tanken om at stikke tåspidsen ind i næseboret… ja.. det var dirty…

Hvad er der at sige om denne trend.. som heldigvis hører fortiden til.. Ja.. hold da op, hvor har man lidt for skønheden.. men gør vi det egentlig ikke stadig i dag? Botox og silikone bryster…?? Er dét det samme?? Og hvorfor overhovedet have denne trang til at ændre på, hvordan vi er skabt??

Kilde: http://www.b.dk/kultur/skoenhedens-smerte